Kirkens præst


KIRKENS PRÆST

Præst: Simon Engmose

Simon er født i 1978 og blev gift i 1999 med Stine. Sammen har de tre børn, Samuel (2005), Naomi (2008) og Miriam (2011). Simon har været medlem af Holbæk Frikirke siden 1997 og har siden 2000 været en del af lederskabet i kirken. I 2006 blev Simon indsat som præst begyndende med en rolle som hjælpepræst, men fra 2007 har han været ledende præst i kirken.

Hvis man skal give en kort beskrivelse af Simon, så kan man sige følgende: Simon er meget principfast, når det kommer til at cykle og derfor møder man tit Simon cyklende - ofte også med et par børn - på Holbæks gader og cykelstier. Han er glad for fodbold, for sin familie og for livet i det hele taget - og så er en ofte frisk på en sjov bemærkning. Han er også konkurrencemenneske, hvilket bla. kommer til udtryk til kirkens sommerfester, hvor den årlige kirke-rundboldkamp finder sted. Han mener selv, at hvis ikke han vinder, så er der en logisk forklaring på hvorfor - og det skyldes bestemt ikke hans indsats eller evner...

Simon kontaktes bedst pr. SMS. Ellers på telefon på 60 67 77 08 eller pr. mail på simon_engmose@hotmail.com