Fundament


Hvordan skal jeg som kristen finde min vej igennem verden?
Fundament er et læringsfællesskab, hvor vi sammen kan dykke ned i centrale temaer for kristentroen. Uanset hvor vi står på livets vej, har vi som kristne brug for den visdom og opmuntring, vi finder i Guds ord. Og det er oftest lettere at finde i et fællesskab af troende, end det er på egen hånd. Hver enkelt af os vil til tider rammes af spørgsmål om tro, tvivl, om vores egen plads i verden, samt meget, meget mere. Her bringer vi nogle af disse spørgsmål i spil.
Derfor er alle interesserede velkomne til at deltage, når vi én gang om måneden samles i kirken for at lære nyt og diskutere aftenens emne, og vi kræver ingen tilmeldning. Medmindre andet kommunikeres ud, vil der forud for samlingen sendes video ud via mail og Facebook med oplægget, som ses af deltagerne forud for aftenen. På den måde kan vi udnytte aftenen til at samtale med hinanden om det, vi har lært eller udfordres af. 
Har du nogle spørgsmål om hvordan det foregår, hvordan du kan være med, eller hvordan fat i undervisningsvideoerne, så tag gerne kontakt til Christopher Sørensen via nedenstående.
Telefon: 21 54 94 96